Siden opdateres.

Overerstatnings- og taksationskommissionen

Sådan udpeges Overerstatnings- og taksationskommissionen

Der er oprettet fire overerstatnings- og taksationskommissioner. Hver kommission består af mindst én formand samt tre medlemmer, der er udpeget af formanden. Formændene for Overerstatnings- og taksationskommissionen har alle en juridisk kandidateksamen eller tilsvarende juridiske kvalifikationer. De udpegede formænd i kommissionen har alle fungeret som dommere ved domstolene.

Formænd - Overerstatnings- og taksationskommissionen

Navn Hverv/ tidligere 
Bodil Ruberg Fhv. retspræsident
Eva Staal Fhv. landsdommer
Jens Rosenløv Fhv. landsdommer
Leon Fredgaard Dommer
Maria Elisabeth Mejnertz Fhv. landsdommer
Merete Kyhl Engholm Dommer
Nikolaj Kaack Belmann Andersen Dommer
Søren Rune Schrøder Dommer
Vagn Kastbjerg Fhv. retspræsident

Kommissionsmedlemmerne i Overerstatnings og taksationskommissionen er blandt andet indstillet af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

Navn Organisation
Anders Larsen  AUU
Anders Møller Christensen AE 
Bjarne Flyvbjerg Erichsen FSR–danske revisorer
Bjarne Madsen FSR–danske revisorer
Cecilie Bech Hald Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Christian Hjortshøj FSR–danske revisorer
Christian Ingemann  Dansk Erhverv
Erik Lynge Skovgaard Jensen FSR–danske revisorer
Frederik Bødker Frederiksen  Landbrug & Fødevarer
Gustav Elias Dahl AE 
Hans Erik Ingemann Nielsen FSR–danske revisorer
Henrik Gregersen Finans Danmark
Henrik Rasmussen Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Henrik Zobbe RUC
Ida Dyssel Engel Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Jacob Kjærhus Finans Danmark
Karsten Høj JUSTITIA
Kent Pedersen Finans Danmark
Kim Østergaard CBS
Kåre Laurentius Dehn DI Fødevarer
Leif Krogh Finans Danmark
Mathias Olskjær Holm Landbrug & Fødevarer F.m.b.A
Mogens Westen  Landbrug & Fødevarer
Niels Jørgen Villadsen FSR–danske revisorer
Niels Kjær Landbrug & Fødevarer
Palle Thaisen  FSR - Danske Revisorer
Peter Pagh KU, Juridisk Fakultet
Poul Erik Gram Olsen  FSR - Danske Revisorer
Rasmus Berthelin  Finans Danmark
Sten Wegge Laursen Landbrug & Fødevarer
Svend Sommerlund Landbrug & Fødevarer
Søren Peider Hansen  Landbrug & Fødevarer

 

Fødevarestyrelsens liste over medlemmer er opdateret d.3 oktober 2024

Minksekretariatet, 1. instans, sekretariatsbehandler for Erstatnings- og taksationskommissionen. Minksekretariatet, 2. instans, sekretariatsbehandler for Overerstatnings- og taksationskommissionen. Erstatnings- og taksationskommissionen og Overerstatnings- og taksationskommissionen er uafhængige instanser, der ikke er undergivet instrukser om den enkelte sags behandling og afgørelse, ligesom medlemmerne af de forskellige kommissioner skal fungere uafhængigt i deres virke i kommissionerne.

 

Hvad laver Overerstatnings- og taksationskommissionen?

Overerstatnings- og taksationskommissionens opgave er at efterprøve afgørelser, som er truffet af Erstatnings- og taksationskommissionen. Alle sagens parter kan kræve en efterprøvelse af afgørelsen, truffet af Erstatnings- og taksationskommissionen.

Overerstatnings- og taksationskommissionen kan træffe afgørelse i sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder ved permanent nedlukning, kompensation til følgeerhverv og kompensation til virksomheder, som ønsker at genoptage den minkspecifikke del af virksomheden.

Overerstatnings- og taksationskommissionen kan træffe afgørelse i en sag, når formanden og mindst to andre medlemmer er til stede.

Overerstatnings- og taksationskommissionen skal til behandling af den enkelte sag tilsammen have tilstrækkelig indsigt i vurdering af ejendomme, driftsmidler, inventar m.v., indsigt i salg af virksomheder, indsigt i revision og regnskab.

Overerstatnings og taksationskommissionen kan indkalde til en besigtigelsesforretning, hvor kommissionen og sagens parter sammen besigtiger minkvirksomheden eller følgeerhvervsvirksomheden. Besigtigelsen efterfølges af en votering, hvor formanden og kommissionsmedlemmerne tager stilling til den samlede sag. I bestemte tilfælde kan formanden beslutte, at der skal træffes afgørelse på skriftligt grundlag, uden der holdes besigtigelse.

Formanden kan uden medvirken af kommissionens øvrige medlemmer træffe afgørelse om processuelle spørgsmål, eksempelvis afgørelser om aktindsigt, afgørelser om gennemførelse af registrering, fotodokumentation, levetidsvurdering og markedsprisvurdering, afgørelser om at staten ikke erhverver ret til visse aktiver mod fradragelse i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen samt afgørelser om igangsættelse af nedrivning og fjernelse af aktiver. Formanden kan desuden af egen drift afvise klager, der er modtaget efter fristens udløb.

 

Senest opdateret 03-10-2024