Klagetemaer

Principielle klagetemaer

I slutningen af 2020 blev alle landets mink slået ned, og det blev besluttet, at minkerhverv og følgeerhverv skal modtage erstatning for deres tab.

De første erstatninger er blevet fastsat af Erstatnings- og taksationskommissionerne, og henholdsvis avlersiden og Fødevarestyrelsen, som repræsenterer staten i denne sammenhæng, har klaget over flere afgørelser til Overerstatnings- og taksationskommissionerne.

Minksekretariatet, 2. instans, har til opgave at sekretariatsbetjene Overerstatnings- og taksationskommissionerne, der fungerer som klageinstans for afgørelser truffet af Erstatnings- og taksationskommissionerne.

Det er derfor også Minksekretariatet, 2. instans, som sammen med en kommissionsformand vurderer sagernes materiale, forbereder sagerne og udarbejder udkast til afgørelser. Derefter er det op til kommissionsformanden og kommissionsmedlemmerne at besigtige, votere og træffe afgørelse. I løbet af processen bliver parterne også hørt i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper. Hvis en eller flere af parterne ikke er tilfredse med Overerstatnings- og taksationskommissionens afgørelse, er der mulighed for at få sagen prøvet ved domstolene.

For at sikre så tydelige og ensartede afgørelser som muligt, er der efter anmodning fra parterne udvalgt en række principielle klagetemaer og dertilhørende repræsentative klagesager. Klagesagerne behandles med særligt fokus på de principielle klagetemaer, så der lægges en linje i forhold til disse temaer for behandlingen af fremtidige klagesager.

I alt arbejder Minksekretariatet, 2. instans, med tre principielle klagerunder, og herunder er der en række udvalgte klagetemaer og repræsentative klagesager, der behandles.

Overerstatnings- og taksationskommissionens behandling af principielle klagetemaer og repræsentative klagesager er opdelt i tre klagerunder.

Herunder kan du læse korte beskrivelser af de tre indledende klagerunder, de repræsentative klagesager og de overordnede temaer.

Hvis du ønsker at læse mere om de enkelte temaer, lovgrundlaget og konklusionerne på de enkelte temaer, Principielle klagetemaer i Minksekretariatet, 2. instans

Hvis du ønsker at læse de fulde afgørelser i klagesagerne fra Overerstatnings- og taksationskommissionen, vil de løbende blive offentliggjort på Praksisportalen.

Klagerunder

I første klagerunde indgår tre repræsentative klagesager, som hver forholder sig til et eller flere af syv principielle klagetemaer, hvoraf to temaer er beskrevet under samme afsnit.

Som indledning til arbejdet med første klagerunde deltog parterne i de konkrete klagesager i formøde med Overerstatnings- og taksationskommissionen i slutningen af oktober 2023. Den første af de tre afgørelser i klagerunden har fundet sin endelige afgørelse den 17. maj 2024.

Arbejdet med anden klagerunde blev indledt med formøder med parterne i de konkrete klagesager i starten af januar 2024.

I anden klagerunde indgår i alt fire repræsentative klagesager, som hver forholder sig til et eller flere af fem principielle klagetemaer.

Arbejdet med tredje klagerunde indledes forventeligt med formøder med parterne i de konkrete klagesager i august 2024.

I tredje klagerunde indgår i alt ni repræsentative klagesager, som hver forholder sig til et eller flere af tre principielle klagetemaer.

Klagetemaer

Temaet handler om, hvilke dyr der skal indgå, når produktionen skal opgøres i virksomheder med kalenderårsregnskab.

Mens parterne er enige om, at 2020-produktionen skal forstås som de dyr, der er optalt af Fødevarestyrelsen, er parterne ikke enige om, hvorvidt avlsdyrene (både tæver og hanner) skal regnes med ved opgørelsen af produktion for regnskabsåret 2019. 

Klagetemaet handler om, hvilken såkaldt ”årlig markedskonform diskonteringsrente” der skal bruges, når der udregnes erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed. Accessorisk virksomhed betyder her anden aktivitet end produktion af mink, som en integreret del af minkvirksomheden. Det kan for eksempel være salg af avlsdyr, pelsning for tredjemand og vaccination.

Modsat de virksomheder, der har arbejdet med produktion af mink (minkvirksomheder), er der nemlig ikke fastsat en specifik markedskonform diskonteringsrente for minkspecifik accessorisk virksomhed. Kommissionen skal tage stilling til, om diskonteringsrenten skal fastsættes til 5,14 % eller 11,35 %.

Den markedskonforme diskonteringsrente bruges til at opgøre nutidsværdien af den minkspecifikke accessoriske virksomhed, med henblik på beregning af det forventede afkast i virksomheden i en fremtidig periode.  

Klagetemaet er todelt. Det handler om, hvordan man fastsætter antal og værdi af minkvirksomhedens avlsdyr (hanner og tæver).

Samtidigt forholder temaet sig til, hvorvidt avlshanner skal erstattes som både produceret skind og avlsdyr eller om der skal ske fradrag for skindværdien i værdisætningen af avlshannerne.

Klagetemaet handler om, hvorvidt Erstatnings- og taksationskommissionerne lovligt som en del af afgørelsen kan fastsætte vilkår, som minkavlerne skal opfylde for at modtage erstatning. I alt har Erstatnings- og taksationskommissionerne fastsat 26 vilkår, men parterne er uenige om, hvorvidt de er gyldige.

Problemstillingen udspringer af, at hverken minkloven eller nedlukningsbekendtgørelsen specifikt nævner muligheden for at fastsætte vilkår.

  • Et vilkår kan for eksempel være, at udbetaling af erstatning sker på betingelse af, at staten overtager ejerskabet til bygninger og inventar. Et andet eksempel kan være, at minkavleren skal sikre, at bygningerne er klar til nedrivning.

Klagetemaet handler om, hvor meget en avler kan modtage i godtgørelse for udgifter til advokatbistand i forbindelse med nedlukningen af minkerhvervet. Størrelsen af godtgørelsen har varieret i forbindelse med afgørelserne ved første instans, og det har givet anledning til prøvelse af principiel karakter, fordi der er et ønske om at skabe en mere ensartet praksis.

  • Ved sagkyndig bistand forstås i denne sammenhæng alene advokatbistand, da der ikke er klaget over kompensation for udgifter til bistand fra andre sagkyndige (f.eks. revisorer).

Klagetemaet handler om, hvorvidt en minkvirksomhed eller et følgeerhverv kan få kompensation for renteomkostninger til en kassekredit, som er afholdt efter nedlukningstidspunktet den 4. november 2020.

Nedlukningsbekendtgørelsen indeholder nemlig bestemmelser om dækning af renteomkostninger til realkreditlån og lån, hvis de er optaget direkte til finansiering af de aktiver, der har været anvendt i den virksomhed som staten overtager.

I vurderingen af ovenstående indgår, om renteomkostninger til en kassekredit kan dækkes under bestemmelsen om renteomkostninger til lån eller alternativt kan omfattes af nedlukningsbekendtgørelsens bilag 10, som omhandler ”Øvrige udgifter til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold”.

Klagetemaet handler om, hvorvidt en minkvirksomhed eller et følgeerhverv kan få kompensation for udgifter til forsikring af bygninger, driftsmidler og ikke lovpligtig skadedyrsbekæmpelse, afholdt i en periode efter nedlukningen den 4. november 2020.  

I afgørelserne fra Erstatnings- og taksationskommissionerne har der været variation i dækningen af denne type udgift, fordi kommissionen i nogle sager har sidestillet dem med en lovpligtig udgift – og dermed kompensationsberettigede – mens kommissionen i andre sager er nået til modsatte resultat, fordi det er vurderet, at minkvirksomheden ikke har dokumenteret, at udgiften er kompensationsberettiget.

Klagetemaet handler om, hvorvidt en minkvirksomhed kan få erstatning på baggrund af alle sine optalte mink i 2020, hvis den havde flere mink, end virksomhedens miljøgodkendelse gav tilladelse til (beskrevet som en bagatelagtig overskridelse).

Ifølge nedlukningsbekendtgørelsen er udbetaling af nedlukningserstatning nemlig betinget af, at virksomheden overholdt miljøtilladelser og -godkendelser umiddelbart inden nedslagningen.

Klagetemaet handler om, hvordan man skal opgøre erstatning for den stald- og burkapacitet, som minkvirksomheder havde tilgængelig, men ikke udnyttede, umiddelbart inden nedslagningen i 2020. Klagetemaet udspringer af, at parterne (avlersiden og Fødevarestyrelsen) og Erstatnings- og taksationskommissionerne har forskellige opfattelser af, hvordan den ikke-udnyttede bur- og staldkapacitet skal opgøres.

Klagetemaet handler om, hvorvidt en minkvirksomhed kan modtage erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed i form af tabt omsætning ved salg af gødning, når gødningen er brugt i minkvirksomhedens planteavlsvirksomhed under samme CVR-nummer. 

Problemstillingen udspringer af, at der i disse situationer ikke kan dokumenteres en omsætning i regnskabsmæssig forstand, fordi der ikke lovligt kan faktureres internt i egen virksomhed. Avlersiden mener, at gødningen uanset har en værdi, og at den manglende mulighed for fremover at omsætte gødningen på denne måde skal anses som et tab for minkvirksomheden.

Dét har frembragt spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et krav om, at gødningen skal være solgt til tredjemand for at give ret til erstatning for salg af minkgødning. Derudover indeholder temaet et spørgsmål om, hvordan værdien af gødningen skal fastsættes.

Klagetemaet handler om, hvornår det er muligt at ændre i det estimerede antal årligt solgte avlsdyr for perioden 2021-2029, der som udgangspunkt er baseret på det antal avlsdyr virksomheden solgte i 2019, medmindre virksomheden kan dokumentere, at antal solgte avlsdyr i 2019 ikke er retvisende for perioden 2021-2029.

Derudover indeholder temaet et spørgsmål om, hvorvidt der kan stilles krav om en mindstepris, hvis salg af levende mink skal kunne betragtes som salg af avlsdyr.

Øvrige emner

I nedlukningsbekendtgørelsen står der, at kommissionen, i forbindelse med erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink, skal tillægge eller reducere større omkostninger i 2019, som ikke med rimelighed vil kunne forventes at blive afholdt i perioden 2021-2029.

Hvad der ligger i ordene ”større omkostninger” har givet anledning til fortolkning, hvorfor Overerstatnings- og taksationskommissionen har behandlet spørgsmålet.

I nedlukningsbekendtgørelsen er der opsat minimumsbetingelser for antallet af løntimer sammenholdt med størrelsen på minkvirksomhedens besætning samt lønudgifterne til det påkrævede antal medarbejdere.

Det har givet anledning til prøvelse af, hvordan opgørelsesmetoden for løn skal fastsættes.